30 timers kursus i ISTDP - DEN TERAPEUTISKE PROCES
30 timer fordelt på 5 dage fra kl. 9-16 - i 2025. Datoer for næste Kursus er: 16-17 januar, 6-7 februar, 28 februar 2025.
Med dette kursus er der mulighed for at snuse til ISTDP metoden:
Fokus vil bl.a. være på første møde med klienten og de udfordringer, der kan være. Vi vil gennemgå interventionsspørgsmål, der skaber opmærksomhed på klientens problem, motivation ift. at arbejde med det, samt fokus på de udfordringer, der kan opstå i den terapeutiske samtale. Vi vil forsøge at skabe klarhed over de usynlige processer, der kan være i spil terapeut og klient i mellem, og som kan gøre den terapeutiske proces vanskelig og til tider udfordrende.
Undervisningen vil veksle mellem formidling af metodens begreber og videomateriale fra klient forløb, så de forskellige processer kan ses og diskuteres.
Kurset er godkendt til: Intervention i klinisk arbejde 11.4.4.2.2. (21 timer) Psykoterapi 12.4.4.2.3. Anden teoretisk retning (30 timer). Behandling 13.4.4.2.3. (18 timer) Psykotraumatologi 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer (12 timer). Psykopatologi 13.4.4.2.3. Behandling (18 timer) SE: Systematisk Efteruddannelse
Pris: 7500 kr. inkl let forplejning, men ikke frokost. tilmelding sker på mail: sonne@aarhuspsykologerne.dk
Sted: Århus C