Personlig udviklingsarbejde i gruppe for psykologer – afholdes i Århus.
- udbudt af psykolog Majken Sonne
Formålet med denne gruppe er, at psykologer på vej mod specialist uddannelsen kan gøre sig erfaringer med eget psykologiske arbejde. Ved hjælp af gruppen som helhed og interventions øvelser undervejs, vil der være mulighed for at arbejde med personlige dynamikker / mønstre, der evt. kan stå i vejen for egne terapeutiske færdigheder, og/eller på det personlige menneskelige aspekt giver udfordringer.
Gruppen mødes 8 gange a 6 timer hver gang, dvs. 48 timers gruppesupervision.
Samlet pris pr deltager: 15.000 kr.
Antal deltagere i gruppen: 6
Sted: Sønder Allè 5, 1 th. 8000 Århus C
Gruppen vil mødes torsdage 1 gang pr. måned fra 9-16
Datoer angives efter gruppen er dannet.
Tilmelding sker ved at skrive dit fulde navn /titel/arbejdssted til:
sonne@aarhuspsykologerne.dk
Gruppen afholdes af autoriseret psykolog Majken Sonne, specialist i psykoterapi med efteruddannelse i dynamisk korttidsterapi (ISTDP).
Jeg afholder gruppesupervision indenfor metoden ISTDP. Har du brug for individuel supervison eller er I en gruppe, der sammen vil fordybe jer og lære sammen og af hinanden, tilbyder jeg med start i 2023 individuel eller gruppe supervison ud fra dynamisk korttids terapeutisk forståelses ramme (ISTDP). Fokus vil være på konkrete interventions teknikker og forståelse af klienten, dvs klientens relaterings form/ karakter træk, angst tolerance, affekt tolerance mm., samtidig med at der også - alt efter supervisandens behov og lyst her til, arbejdes med egne mønstre, som kommer til udtryk i samvær med klienten. Eksempler her på kan være; hvorfor holder terapeuten mon tilbage her, hvorfor mon terapeuten får en fornemmelse af at være til eksamen og skulle levere? Nogle gange handler ting som disse om terapeutens egne processer, mens det andre gange kan være et tegn på klientens relateringsform, som kommer til udtryk i terapien.
Du behøver ikke have forkendskab til metoden på forhånd, og supervisionen kan tælle både ift autorisation og specialist uddannelse.
Prisen er 1500 kr. pr dag. For yderligere info kan henvendelse ske til sonne@aarhuspsykologerne.dk