Lyt til din mavefornemmelse

Når uroen i maven opstår, kan det godt betale sig at tage det alvorligt. Kroppens signaler kan være den bedste samarbejdspartner, hvis du lytter.
 
Af Helle Kjærulf
Et eller andet er galt. Du kan mærke det i maven. Men lytter du til det, din krop forsøger at fortælle dig? Eller lukker du af?
Tænk på, hvordan du kan mærke uro, ubehag eller angst i maven, hvis du skal gøre noget, du ikke har lyst til. Eller hvordan lettelsen, glæden eller en boblende energi lige pludselig danser i maveregionen. Hvis du tænder for din indre kontakt, kan du finde svaret i kroppen. - Vores indre mavefornemmelse er en vigtig indikator på, hvordan vi har det. Vores erfaringer, følelser og sanseindtryk er lagret i kroppen. Kroppen ”snakker” og har sit eget sprog., forklarer psykolog Majken Sonne, der har privat praksis i Århus.
Hun understreger, at det er meget forskelligt, hvor gode vi er til at lytte til mavefornemmelsen i dagligdagen.
- Hvis du er i tvivl om, du skal søge det nye job eller ej, så mærk efter, om der er overensstemmelse mellem din handling, din tanke og dine følelser. Følelserne sidder i kroppen.
Man skal ikke undervurdere sin indre mavefornemmelse, for den kan give en masse vigtig information. Men det er ofte nemmere sagt end gjort at lytte til sin mavefornemmelse og handle derefter. Der kan være forskellige grunde til, at vi mere eller mindre bevidst vælger ikke at lytte.
-Det kan jo være, mavefornemmelsen ”siger” noget andet, end det, vi umiddelbart synes, er nemmest at handle efter i den givne situation, siger Majken Sonne.
 

Tolkningen

Ofte kan det være svært at høre, hvad maven siger, fordi vi lytter så meget til alt det, der foregår i vores hoveder. Tankerne er hurtige, mens kroppen, der kaperer følelserne, er langsommere.
- Hvis du har en indre lydhørhed og giver kroppen tid til at tale, kan du bruge den til at finde ud af, hvad du synes om den situation, du står i. Hvad betyder den uro eller kriblende fornemmelse indeni? Hvis du nu skulle sige dit job op, giver det så uro eller lettelse? Vi skal nærmest oversætte mavefornemmelsen, så kan vi bruge den konstruktivt, siger Majken Sonne.
Hun oplever ofte, at selvbebrejdelse står i vejen for den simple og direkte metode med at lytte til uro/ro, lettelse/frustration osv. i maven.
- Måske mærker man, at en beslutning giver ro, fordi man gør noget, man selv har behov for. Men beslutningen kan så lynhurtigt blive efterfulgt af en skyldfølelse. En ny uro overtager, fordi man ikke føler, man kan vælge sig selv, men må gøre, som man altid har gjort, for eksempel at gøre andre tilfredse.
Hvis vi konsekvent ikke lytter til mavefornemmelsen, kan vi hurtigt komme i kontakt med en masse fysiske sygdomssymptomer, for så begynder kroppen at råbe, forklarer Majken Sonne.
- Når man ikke har lyttet til kroppen i lang tid, bliver symptomerne fysiske og træder frem som eksempelvis migræne.
 

Ikke en modstander

Psykologen anbefaler, at man anvender kroppens signaler som en samarbejdspartner i stedet for, som man ofte gør, at se den som en modstander. Hun ved godt, at det er svært for mange mennesker at efterleve i praksis. Men alle kender det at have en klump i maven eller en stramning ved halsen osv.
- Det er vigtigt, at du mærker efter, om der er overensstemmelse mellem din handling, din tanke og dine følelser. Gennem mavefornemmelsen kan du skabe forbindelse, så det hænger sammen og dermed gør det, som er bedst for dig.
I mange situationer kan det være vanskeligt at stå ved det, man mærker og synes. Hvis vi oplever uoverensstemmelser i relationen til andre mennesker, for eksempel på arbejdspladsen eller i hjemmet, kan vi vælge to ting. Enten at reagere på det, vi er uenige i, eller helt lade være og bare tie stille.
- Måske mærker vi uenigheden i maven som uro eller decideret angstfølelse.
Mavefornemmelsen fortæller os, at vi ikke synes om det, der sker lige nu. Det rigtige vil i en sådan situation være at lytte til det, kroppen fortæller, og handle i forhold til det. Det kan være ved at sige, at ”jeg ikke bryder mig om det, der sker”. Eller at ”jeg ikke kan lide at blive talt til på denne måde, eller at kollegaen bliver behandlet, som tilfældet er”. Ved at sige sådan, lytter vi til det, vi mærker og reagerer på det.
 

At stå ved sig selv

Når maven begynder at lege en følelsesmæssig vulkan, oplever mange det som noget farligt. Det handler ofte om angsten for at vise andre, hvem man er, forklarer psykolog Majken Sonne.
I sin psykologpraksis møder hun ofte klienter, der har svært ved at sige fra og vise, hvem de er. De bekymrer sig: ”Er det ok, at jeg mener noget andet end de andre?”, ”Hvad tænker de andre om mig? Kan jeg sige min mening?” osv. Sådan kan man sagtens have det, hvis man ikke har lært, at det er i orden at være uenig og dermed heller ikke har lært at stå ved sig selv.
- Vi har et grundlæggende behov for at føle os trygge og være en del af fællesskabet. Vi bliver bange for at blive lukket ude. Derfor kan vi være tilbøjelige til at vælge det, fællesskabet synes, er det rigtige. Så opnår vi den følelse af samhørighed, vi som sociale væsener har brug for, pointerer Majken Sonne.
Forstil dig, at du står på din arbejdsplads, du har lyst til at sige nej til en urimelig opgave, men du mærker angsten. Du er allerede kommet langt, hvis du kan sige til dig selv: ”Hov, det er min gamle forladthedsfølelse, jeg kan mærke. Jeg er bange for ikke at være en del af fællesskabet, derfor vil jeg sige ja, selv om jeg ville ønske, jeg kunne sige nej. Det er det, jeg føler ubevidst, det er det, min krop reagerer på, men nu siger jeg fra, og det må jeg gerne”.
 

Handling i overflod

Ligesom der er en fare ved ikke at handle, kan man også risikere at handle for meget. Og det er mange kvinder rigtig gode til. Vi er ekstremt opmærksomme og ansvarlige i forhold til alt – familien, jobbet, parforholdet… men vi vil aldrig synes, vi gør det godt nok. Kvinder har ofte urealistiske indre forventninger til sig selv, som dermed medfører en indre utilfredshed og skyldfølelse.
- Hvis man er for optaget af at lytte til sin mavefornemmelse, kan det være en faldgrube. Man bliver navlepillende, og så kan mavefornemmelse forhindre en i at handle.
Majken Sonne giver et eksempel: Hvis det har været svært at snakke højt i klassen, da man var barn, og man nu er på en arbejdsplads, hvor man skal sige sin mening, kan det være nødvendigt at øve sig. Kroppen har en dårlig erfaring i at tale højt, men den er bange. Det er en fordel at nå frem til den konklusion, at selv om jeg mærker uroen, vover jeg pelsen. Det betyder altså, at vi skal lytte til mavefornemmelsen, men vi skal også være ærlige over for selv ved at tolke den rigtigt.
- Hvis vi går imod det, vi mærker, kommer der uro og en spændingstilstand indeni. Hvis vi går med det, vi mærker, og dermed tør at lytte til os selv, kommer der ro, og vi mærker lettelse og afspænding. Kroppen bliver tilfreds og slapper af. På denne måde gør vi kroppen til et vigtigt redskab, som vi kan bruge intuitivt. Kroppen og mavefornemmelsen vil kunne hjælpe os til i givne situationer at handle på den måde, som er bedst for os. Mavefornemmelsen bliver så et redskab til at blive klogere på sig selv og mærke det, der virker rigtigst for os at gøre, siger Majken Sonne.
 
kontakt: www.aarhuspsykologerne.dk eller tlf. 86 12 30 20
 

Bokse:

Måske har du uro i maven, fordi du er overopmærksom på andre og går ind i for mange konflikter, hvor du måske bruger for meget energi på at behage og gøre andre tilfredse. Her kan kvinder ofte lære af mænd, som er bedre til at fralægge sig opgaver og ikke tage stilling til for mange ting af gangen.
  1. Lær at lytte til kroppens sprog – hvad giver uro, hvad giver ro… 
  2. Giv dig lov til at have din mening og andre at have deres. 
  3. Pas på med at ville gøre det hele perfekt og have del i alle beslutninger – du risikerer at få et indre forventningspres, der giver uro og angst. 
  4. Mange kvinder har godt af at rette fokus indad og derigennem skabe større lydhørhed til sig selv, men lad ikke mavefornemmelsen bremse for handling. 
  5. ”Jeg er vigtig og noget værd, selvom jeg ikke tager stilling til alt i omgivelserne”. 
  6. Ved at arbejde med en ny forestilling om, at ’jeg skal ikke gøre alle tilfredse, jeg kan ikke redde alle eller skal ikke tage stilling til alt’, kan uroen i maven blive til ro og accept af sig selv.